Tidsregistrering i EU, land for land

Der findes ikke ét europæisk tal. Det går fra ét år i Frankrig til ti i Polen, og i nogle lande løber fristen ikke engang fra samme tidspunkt. Har du medarbejdere i mere end ét land, betyder det noget.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Det er generel information udarbejdet ud fra de nævnte regler. Tal med en advokat med speciale i ansættelsesret eller en revisor i dit land, før du træffer beslutninger for din virksomhed.

Fristerne, land for land

LandOpbevaringGrundlag
Spanien4 års opbevaringRD-ley 8/2019, art. 34.9 ET
Tyskland2 års opbevaringMiLoG, § 17.2
Frankrig1 års opbevaringCode du travail, art. D3171-16
Italien5 års opbevaringLibro Unico del Lavoro
Portugal5 års opbevaringCódigo do Trabalho, art. 202
Polen10 års opbevaringKodeks pracy
Østrig1 års opbevaringAZG, § 26
Belgien5 års opbevaringIndividuel konto · generelt fra 2027
Danmark5 års opbevaringArbejdstidsloven
Kroatien6 års opbevaringPravilnik NN 55/2024
Finland2 års opbevaringTyöaikalaki, § 32
Nederlandene1 års opbevaringArbeidstijdenbesluit, art. 3.2:1
Sverige3 års opbevaringArbetstidslagen
Irland3 års opbevaringOrganisation of Working Time Act 1997, s. 25
SlovenienPermanent opbevaringZEPDSV, 19. člen
TjekkietIngen lovbestemt fristZákoník práce, § 96
SlovakietIngen lovbestemt fristZákonník práce, § 99
UngarnIngen lovbestemt fristMt. 134. §
LuxembourgIngen lovbestemt fristCode du travail, art. L. 211-29
RumænienIngen lovbestemt fristCodul muncii, art. 119
EstlandIngen lovbestemt fristTöölepingu seadus, § 28
LetlandIngen lovbestemt fristDarba likums, 137. pants
LitauenIngen lovbestemt fristDarbo kodeksas, 120 str.

Fire fælder, der er nemme at overse

1. I Frankrig er året ikke, hvad det ser ud til

Man støder tit på tre år for Frankrig. Fristen i art. D3171-16 for dokumenterne til opgørelse af arbejdstiden er ét år. De tre år hører til noget andet: forældelse af lønkrav og forfait-jours-aftalerne. At gemme i tre år er fornuftigt; at sige at reglen om registrering kræver det, er ikke korrekt.

2. I Italien og Polen starter uret senere

I Italien løber de fem år fra den sidste postering, og i Polen de ti fra udgangen af det kalenderår, hvor ansættelsen ophørte. I praksis skal registreringerne for en medarbejder med mange års anciennitet gemmes betydeligt længere, end det løsrevne tal antyder.

3. Portugal kræver pauserne, Tyskland ikke

Den portugisiske art. 202 kræver, at registreringen indeholder start- og sluttidspunkter og pauserne. I Tyskland forpligter MiLoG ikke til at registrere pauser: pausen på 30 minutter efter seks timer, og 45 efter ni, kommer fra ArbZG, som er en hviletidsregel og ikke en registreringsregel. De to forveksles ofte.

4. Belgien kræver det endnu ikke (men der er ikke længe til)

I dag er tidsregistrering i Belgien kun obligatorisk i bestemte tilfælde, som deltidsarbejde. Den generelle pligt for alle arbejdsgivere træder i kraft den 1. januar 2027. Er du aktiv dér, er det nu, det skal forberedes i ro og mag i stedet for at haste i december.

Hvor en intern registrering ikke er nok

Der er lande, hvor en god egen registrering ikke bringer dig i orden, fordi pligten består i at sende data til et statsligt system. Det er værd at vide, før du køber et hvilket som helst værktøj:

Hvad det betyder i praksis

Pligten til at opbevare ligger hos arbejdsgiveren, ikke hos softwareleverandøren. Uanset hvad et værktøj lover: forsvinder det i morgen, er det dig, der står til ansvar over for tilsynet.

Spørgsmålet, du bør stille enhver leverandør Kan jeg hente hele min historik, når jeg vil, i et format jeg selv kan gemme, og som fortsat kan efterprøves uden for jeres platform? Er svaret nej, afhænger dit lands opbevaringsfrist af, at den virksomhed bliver ved med at eksistere.